UNDERVISNING FOR ASYLANSØGERE
Som noget nyt har CKU Himmerland siden 2014 også kunnet tilbyde undervisning for asylansøgere.

Asylskolen er en selvstændig skole under CKU Himmerland og drives af Vesthimmerlands Kommune. Vi tilbyder undervisning til unge og voksne asylansøgere fra 17 år. Asylskolen er beliggende på Hesselvej 37 i Hvalpsund.

Eleverne på Asylskolen kommer fra Asylcenter Ranum, Asylcenter Randers og Asylcenter Skørping.

Skolens elever kommer fra mange forskellige lande og kulturer. Der er kapacitet til 150 daglige elever. Eleverne har forskudte skoledage, hvilket betyder at der kan være op til 400 forskellige elever gennem en uge.

 

Asylskolen er repræsentant for dansk sprog og kultur

Det overordnede mål er at udvikle den enkeltes faglige og personlige kompetencer med henblik på en tilværelse i Danmark, i hjemlandet eller i et tredje land. Desuden er det centralt for os at bidrage til, at asylansøgerne får så meningsfuld og indholdsrig en hverdag som muligt, mens de venter på svar omkring deres asylsag.

Læs mere om indholdet i undervisningen her